Formering af agurker er let og kan forlænge ‘agurke’ sæsonen, så kan man høste agurker helt hen til oktober/november måned.

Friske (og sunde sideskud).

Klip friske sideskud i ca. 20/30 cm. længde, sæt dem i vand, i løbet af 8-10 dage begynder de at sætte rødder – når rødderne er rimelig veludvilket i løbet af ca. 3 uger plantes de i god veldrænet jord – jeg kan anbefale så/priklejord, jord fra plantesække kan også bruges hvis der bliver tilført lidt god gødning.

Jeg bruger så/priklejord tilsat høvlespåner fra værkstedet for at gøre jorden ‘let’ så jorden ikke bliver kompakt og der er er luft til rødderne.

Planter man når rødderne er veludviklet og er man flink med god jord og gødning bliver man belønnet med nye (og gratis) planter.

Har man ikke plads til flere planter i drivhuset kan man med fordel lade dem stå i potter hvis man er flittig med vand og gødning – og vær obs. på agurker er meget krævende mht. gødning – de skal havde ca. dobbelt så meget gødning som fx. tomater.

Valg af gødning er en religion, nogle foretrækker økologisk gødning – ikke fordi økologisk gødning giver mere udbytte eller bedre smag, men pga. økologisk gødning er garanti for der ikke er brugt almindelige sprøjtemidler i produktet, dog er økologi ikke fri for sprøjtemidler, derimod er de sprøjtemidler der evt. er brugt godkendt til økologisk dyrkning.
Personligt foretrækker jeg at bruge Kongerslev organisk naturgødning – både til drivhuset og til haven. Den er fornuftig billig, ca. 119kr for 10kg – om efteråret sælges den typisk med 50% rabat for forretningerne kan få tømt lagrene til vinteren). Den er drøj i brug og indeholder det en god gødning skal indholde – og den er organisk og uden kunstig tilsætningsstoffer. Men som alle andre organiske ting har den en svag lugt af “livet på landet”, men den forsvinder igen i løbet af kort tid, derfor kan den ikke anbefales hvis man har en sart næse. 😘