Stokrose er en slægt med omkring 60 arter af urter, som er udbredt i det sydvestlige og centrale Asien. Stokroser er en 2 årig staude, den blomstrer på 2. år – de kan blive 1-3 meter høje.
Stokroser trives bedst på en solrig placering, hvor jorden er næringsrig og fugtig. Det er vigtigt, at stokroser ikke plantes i alt for tør jord. De kan også trives langs husmure og stakit, hvor andre planter har svært ved at trives.
Det anbefales at klippe stokroser ned efter afblomstring, når planten har sat frø. Årsagen til at klippe stokroser ned handler om at begrænse stokroserust. Stokroserust viser sig ved gule blade, først bliver bladene gule, dernæst får de brune pletter og til sidst krøller bladene helt sammen og visner væk.
Det er nemt at lave sine egne planter. Frøene sidder i flade grønlige frøkapsler høstes når de bliver brunlige og hindeagtige ved modning i august. Frøene pilles ud af kapslerne og kan tørres til senere brug. Man kan også vælge at så frøene straks, det anbefales at ligge frøene i vand et døgn indes såning. Derefter sås de i en kasse med så- og priklemuld og dækkes med 1⁄2 cm såmuld. Sæt frøene udendørs, da kulde fremmer spiring, og hold dem fugtige. De nye planter spirer i marts-april og prikles ud i potter eller plantes ud på voksestedet i maj. Stokrosens blomstringsperiode ligger mellem juli og september.
Blomsterne bærer masser af pollen som humlebierne er glade for at samle. Mange af de summende honningsamlere holder sig til dér, hvor der er stokroser. Biernes aktivitet betyder, at blomsterne bestøves, så de kan sætte frø. Bierne er en bebuder af, at man også næste år vil få et overdådigt flor af blomster omkring hus/have hus.
Har man stokroser i sin have spreder frøene sig til hele haven og små stokroser dukker op på steder hvor man ikke troede det var muligt.
Når man sår stokroser kan man med fordel mixe farver så få man et flot mix af farver når de blomstrer.
Her har jeg blandet 2 forskellige farver.
Alle billeder er fra min egen have 2019.